Terningtaske i patchwork med inderlomme
Tema: lyserød!
En gennemarbejdet terningtaske syet af kvadratiske patchworkblokke i god kvalitet bomuld.
Tasken er syet i tre lag med mellemfoer og et matchende, let mønstret bomuldsstof.
På indersiden er også en rummelig, indsyet lomme til alle de små ting.
Hankene er syet i samme stof som foret.
Stoffets historie: Jeg elsker at vende bunken i mit lille lager, som inspiration til nye projekter. Lige i øjeblikket er jeg ganske forelsket i terningformatet. Det virkede ret oplagt at bruge kvadratiske patchworkblokke til at sy en terningtaske af. De tre patchworkblokke, der er brugt til denne taske, kommer fra min mors lager. Hun har tidligere syet et lille tæppe i lyserøde og rosa farver og havde en del blokke tilovers. Som altid spørger hun om jeg vil have resterne, og det vil jeg jo meget gerne. Da der var mange forskellige kombinationer, valgte jeg de tre, der havde den ensfarvede, lyserøde som gennemgående tema og dertil nogle gode kontraster i sort og blåt.
Størrelse: højde: 15 cm, bredde: 21 cm, boksbund: 21x9 cm. Hanke, fuld længde: 46 cm.